Dagbog

Kapitel 1

Fire døgn i sengen Vintergækken  Selvmordstanker Nattevågen

Kapitel 2

Psykiater
Ny medicin
Lysskærm

Kapitel 3

Træthed

To trætte øjne

Morgenbordet

Mørkets dal

En rose midt i smerten

Fjorten skjorter

En glad dag

Motion

Mail til en veninde

Kapitel 9

Sådan er det gået

Kapitel 3

Træthed

Den 3/3. Hej dagbog. Jeg vågner op klokken 9. Jeg er meget træt. Det gør ondt i kroppen  og mine øjne svier. Jeg gik ellers i seng klokken 21 i aftes. Træthed er en trofast følgesvend til depressionen. Det er nok både depressionen og medicinen, der trætter. Trætheden er meget massiv. Den er der hele dagen - også selv om jeg har sovet længe. Den kan ligesom ikke soves væk. Men jeg ligger stille i sengen en halv time. Har meget svært ved at skulle begynde en ny dag. Det at komme ud af sengen stiller krav til mig. Så det er meget fristende at blive liggende. Men hunden har ikke været ude at tisse i tolv timer, så jeg må altså op. Det med at komme ud af sengen hver dag er en kamp. Mange psykisk syge opholder sig i sengen i flere uger. Det er også en stor fristelse for mig. Men jeg ved også, at det at få en hverdag uden for sengen, er med til at opretholde en selvrespekt. Det får jo også en familie til at fungere.

Hunden er på mange måder et godt dyr at have for en depressiv person. Den er altid kærlig. Den skaber liv, og får mine tanker væk fra mig selv for et øjeblik. Den får mig også ud af sengen, som jeg har fortalt dig før. Desuden kommer jeg ud at gå to gange om dagen. Det er godt for depressive med frisk luft, lys og motion. Det skulle endda hjælpe som en slags medicin. Gåture skulle også hjælpe på trætheden, så det må jeg jo tro på.

To trætte øjne

Den 3/4. Godmorgen dagbog. I dag vågner jeg op og kan se lidt lysere på mit liv. Dejligt med en lettelse i sindet. Jeg må prøve på at nyde det i nuet. Jeg ved jo alt for godt, at det ikke bliver ved. Men sådan er det jo også for ikke-deprimerede mennesker. Der er stunder, som man holder på. Håber på ikke skal få ende igen. Det kan være mange ting, som kan løfte en ud af hverdagens trælse rutiner. Egentligt behøver det ikke at være de helt store begivenheder, der giver en glæde.

Min mand arbejder 15 km herfra. Jeg kører ham på arbejde, da jeg skal bruge bilen i dag. Selv om jeg synes, at jeg har det lidt bedre i dag, så jeg to trætte øjne, da jeg kiggede i bakspejlet. En pande der rynker mellem øjenbrynene. Nej jeg ser så bestemt ikke frisk ud. Jeg glæder mig til at få forår, sol og sommer. Måske skulle jeg gå i solarium i dag. Der er frostgrader udenfor. En tur i solarium kunne nok friske mit ansigt og mit sind lidt op.

Morgenbordet

Den 5/3. Jeg sidder sammen med min kære ægtefælle og får morgenmad. Lars fortæller en hel masse. Men jeg har så svært ved at tænke om morgenen, så det er lidt hårdt at tale så meget på det tidspunkt af døgnet. Mine tanker vil ligesom ikke rigtigt glide. Trods dette har jeg en vis fornemmelse af hygge.
 

Mørkets dal       

Den 6/3. Jeg står op til endnu en pinefuld dag. Jeg kan slet ikke nyde noget som helst. Synes at dagen er uendelig lang. Men jeg læser så i min bibel. Der står i Salme 23 vers 4 ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst”. Selv om jeg går i mørket, så er Gud hos mig og vil støtte mig. Det er da en trøst.

Gå til næste kapitel

Indholdet på denne hjemmeside må kun anvendes efter aftale med Bente Petersen.