Dagbog

Kapitel 1

Fire døgn i sengen Vintergækken  Selvmordstanker Nattevågen

Kapitel 2

Psykiater
Ny medicin
Lysskærm

Kapitel 3

Træthed

To trætte øjne

Morgenbordet

Mørkets dal

En rose midt i smerten

Fjorten skjorter

En glad dag

Motion

Mail til en veninde

Kapitel 9

Sådan er det gået

Kapitel 6

Psykologisk samtale

Den 9/4. Nu har jeg endnu en gang ligget fire dage i sengen. Sengen beskytter mig mod krav. Dynen er med til, at jeg føler tryghed. Jeg kan snart ikke holde ud at komme så langt ned mere. Jeg synes, at det er svært at leve. Hvornår skal jeg ned igen? Jeg ved efterhånden, at det kommer.

Jeg har meldt mig til en psykologisk samtale hos min psykiater i morgen. Han kan sige, om det på et tidspunkt vil gå over igen. Dårligt har jeg det i hvert fald.

Jeg har tidligere talt med en psykolog. Det har været godt. Jeg må ligesom bruge alle muligheder for at blive rask igen. Jeg synes at psykologer er meget forskellige. Det betyder meget, om det er en, som har samme natur, eller i hvert fald at det er en person, som man harmonerer godt sammen med. Jeg har engang haft en behandler der lignede en, som jeg ikke brød mig særlig meget om. Det gik helt galt. Da der var gået nogen tid, kunne vi ikke sammen. Jeg måtte finde en anden, som mere var min stil og personlighed.

Jeg har prøvet psyko-dynamisk psykoterapi. Det var godt til at få ryddet op i min fortid. Så har jeg prøvet kognitiv terapi. Her gik terapeuten for meget op i metoderne frem for at lytte til mig. Hun var ellers dygtig nok som behandler.

En overgang gik jeg i terapi et helt år. Til sidst kunne jeg bare ikke klare mere. Det hele tiden at have fokus på ens natur, med fejljusteringer var svært at holde ud.

Jeg tror heller ikke, at man som menneske kan tale sig til et sundt sind. Jeg får medicin. Men det er ligesom ikke nok. Jeg har holdt en pause med samtaler i et halvt år, men har nu meldt mig til hos en ny psykolog. Synes ligesom jeg har brug for det. Jeg vil gerne prøve kognitiv terapi igen. Jeg blev aldrig færdig behandlet sidste gang.

Jeg så et interview i tv med et ældre ægtepar, som havde en datter, der var indblandet i en sag om incest. De fortalte, at de var blevet tilbudt psykologisk behandling men havde takket nej. Som de sagde, så skulle de jo under alle omstændigheder selv igennem sorgen og smerten. Jeg ved af erfaring, at en psykolog kan hjælpe, men sorgarbejdet må man selv igennem. 

Forårssolen

Den 19/4. Jeg går en tur med hunden. Jeg kan pludselig mærke, at jeg lever. Det er lige som om en død bliver levende igen. Fantastisk oplevelse. Hvis det er sådan at leve, så kan jeg godt forstå, at mennesker kan være glade for livet. I dag har jeg ryddet op i huset af lyst. Det med at have lyst til noget er helt nyt. Alt, hvad jeg ellers har gjort tidligere, har været af tvang.

Et skænderi

Den 20/4. Glæden ved at have det godt varede kort. I dag er jeg tung i tankerne. Har ikke lyst til noget. Men gør alligevel noget praktisk arbejde. Det hjælper ikke kun at ligge i sengen. Vi var i Århus hos vores datter i går. Min mand og jeg havde et større skænderi. Jeg kan ligesom ikke tåle disse sammenstød. Jeg plejer at blive dårlig af dem. Har svært ved at finde hoved og hale i det hele. Hvis skyld er det? Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg har tendens til depressioner eller hvad det er. Men jeg må i dag se at glemme det og lade være med at tage det ind over mig. Jeg må blive bedre til at mestre sådanne situationer. Men jeg tror alligevel, at alle hader et skænderi. Men det er nu sådan, at det også kan rense luften. Og man kan komme et stykke videre i ens liv ved at få luften renset.

Gå til næste kapitel

Indholdet på denne hjemmeside må kun anvendes efter aftale med Bente Petersen.