Dagbog

Kapitel 1

Fire døgn i sengen Vintergækken  Selvmordstanker Nattevågen

Kapitel 2

Psykiater
Ny medicin
Lysskærm

Kapitel 3

Træthed

To trætte øjne

Morgenbordet

Mørkets dal

En rose midt i smerten

Fjorten skjorter

En glad dag

Motion

Mail til en veninde

Kapitel 9

Sådan er det gået

Kapitel 5

Det går op og ned

Den 20/3. Ja, du har ikke hørt fra mig i en uge. Jeg kan faktisk sige, at jeg har haft det godt i otte dage nu. Ikke skullet ligge i sengen. Helt fantastisk at kunne være oppe og være virksom. Jeg har endda haft lyst til noget. Glæden ved livet har kunnet mærkes.

Men her til morgen mærker jeg angst og er bange for, at det skal blive slemt igen. En depression går jo op og ned. Men jeg frygter meget de mørke dage. De er forbundet med megen smerte. Tanker om selvmord. Jeg er intet værd. Så er det svært at sige til sig selv, at jeg er værdifuld, som det menneske jeg er.

Jeg tror på, at alle mennesker er skabt unikke. Men et af depressionens symptomer er at mangle selvværd. Det er måske derfor, at mange deprimerede mennesker har så svært ved at komme i arbejde igen. Det kræver noget selvværd at skulle gå i job.

Hvordan kan jeg?

Den 23/3. Nu har jeg ligget mere eller mindre i sengen i tre dage. Mine tanker er sådan:

• Hvordan kommer jeg op på toilet?
• Hvordan får jeg taget min morgenmedicin?
• Hvordan får jeg vasket mig?
• Hvordan får jeg kræfter til at tage telefonen som ringer?
• Hvordan får jeg luftet hunden?
• Hvordan klarer jeg de opgaver, der ligger foran mig i dag?

Jeg kan intet overskue af det, der skal gøres. Sådan føles opgaverne uoverkommelige for mig. Det er en smertefuld tilstand at være i. Du tænker måske: Så lad da være med at lave noget. Men noget skal jo gøres, hvis alt ikke skal gå i forfald. Min hygiejne vil jeg klare. Jeg vil ikke gå usoigneret rundt. Der er mange deprimerede mennesker, der ikke får sig vasket. Jeg har en stærk vilje. Jeg vil gennemføre de elementære ting. Disciplin er en vigtigt ting, når man lider af depression.

Døden nær

Den 27/3. Jeg var døden nær i går. Godt at jeg har en skytsengel. Aldrig har jeg tænkt så konkret på, hvad jeg kunne gøre ved mig selv for at komme ud af pinen. Pinen, som er i mit sind, er at sammenligne med det at føde uden pauser i veerne. Det kan gøre så forfærdelig ondt i ens indre, så man må bare væk fra den tilstand, som man befinder sig i.

Jeg talte lige med en veninde i telefonen om min tilstand i går. Hun sagde, at jeg simpelthen skulle have en plan, hvis jeg skulle komme derud ingen. Jeg vil prøve at få lavet en sådan sammen med min psykiater.

 

En bedring

 

Den 28/3. Her vågner jeg op klokken 6 om morgenen. Jeg kan høre fuglene kvidre allerede. Jeg kan mærke, at mit sind er lysnet. Jeg glæder mig faktisk til dagens gøremål. Hurra for det.

 

Sorgen

 

Den 1/4. Jeg tænker meget på dengang jeg var i arbejde som sygeplejerske. Jeg elskede dette job. Da jeg var rask, følte jeg stor tilfredsstillelse ved at vandre rundt sammen med patienterne. Jeg elskede også den faglige udfordring, det gav mig. Men nu sørger jeg over, at jeg ikke kan gå på arbejde. Jeg sørger også over, at jeg ikke er rask som før.

Sorgen er en reaktion på tab. Hvad der er sorg for en person er ikke nødvendigvis sorg for en anden person. Det siges, at sorgen er kærlighedens pris. At turde elske er at turde miste. Sorgen er altså en reaktion på tab. Jeg må regne med, at sorgarbejdet tager på kræfterne. Det skifter mellem fortvivlelse, vrede, had, utilnærmelighed. Sorgen kan også give depressioner.

 

Livet i en tåge

Den 7/4. Jeg står op og er i en tåge. Jeg hader denne tilstand. Det er så ubehageligt. Jeg tror, at det er angsten som påvirker min opfattelse. Når min mand Lars taler til mig, er det som om han er langt væk. Det runger ikke i mit hoved, men lydene er høje og jeg har svært ved at klare for megen snak. Jeg kan ligesom ikke rumme alle ordene. Jeg håber, at jeg får det bedre i løbet af dagen.

 

 

Gå til næste kapitel

Indholdet på denne hjemmeside må kun anvendes efter aftale med Bente Petersen.