Fire døgn i sengen Vintergækken Selvmordstanker Nattevågen
Psykiater Ny medicin Lysskærm
Kapitel 3
Træthed
To trætte øjne
Morgenbordet
Mørkets dal
Kapitel 4
En rose midt i smerten
Fjorten skjorter
En glad dag
Motion
Kapitel 5
Det går op og ned
Hvordan kan jeg?
Døden nær
En bedring
Sorgen
Livet i en tåge
Kapitel 6
Psykologisk samtale
Forårssolen
Et skænderi
Kapitel 7
Ud at rejse
Omkring et bord
Træt
Tilbagefald
Kapitel 8
På VUC
Tomhed
Mail til en veninde
Kapitel 9
Sådan er det gået |
Kapitel 8
På VUC
Den 1/2. Hvorfor er det så vanskelig at komme den angst til livs, som er i mit indre? Bedst som jeg tror, at nu er jeg ved at være rask, kommer der noget nyt til. I dag på VUC oplevede jeg et stort angstanfald. Det giver mig lige et dyk igen. Jeg tænker ofte på, om jeg nogensinde kommer dertil, at jeg kan sige, at nu er jeg rask. Skal jeg leve med dette handicap hele livet eller hvad venter der mig?
Jeg lægger nu dagbogen til side for en tid, da jeg har fået det bedre.
Tomhed
Den 15/12. Jeg har haft en rasende tomhed denne week-end. Jeg har også ligget sengen ind imellem den sidste uge. Jeg har ikke kunnet holde mit eget liv ud. At gå rundt i huset føles som et stort tomrum. I morges ringede jeg til psykiateren. Han opfordrede mig til at lave motion i en halv time hver dag. Det har jeg også gjort tidligere. Men det har regnet og regnet, så jeg har ligesom ikke været tilskyndet til at komme ud. Men nu skal min dovenskab have en ende. Undersøgelser viser jo, at det at motionere hjælper på depression. Jeg sidder ved den stærke lysskærm hver dag i en halv time.
Mail til en veninde
Den 28/1. Her er en mail, som jeg sendte til en veninde, fordi hun skrev til mig på min fødselsdag.
Hej M! Tak fordi du tog dig tid til at maile til mig. Det lyder til, at du havde en rigtig dejlig tur til Hundige og Kbh. Dejligt at være sammen med sine voksne børn. Nu begynder de at give rigtigt meget tilbage igen.
Ja, jeg har haft det frygteligt dårlig denne uge, som er gået. Kun spist en halv bolle hver dag. Jeg kan slet ikke forstå, at Gud tillader denne lidelse i verden, og som jeg har ind imellem. Måske skulle jeg alligevel have ladet dig komme, så du kunne sidde ved min seng. Når jeg har været oppe på toilet, har alt sejlet for mig.
I går på min fødselsdag vendte det igen til det tålelige. Jeg har kun sovet 3 timer i nat, men det har betydet, at jeg kan stå frisk op her til morgen. Min psykiater har talt en del om vågeterapi som en mulighed for mig. Men det er bare sådan, at man ikke må sidde alene oppe en nat, da der er erfaring for selvmordsimpulser sidst på natten. Jeg mangler bare en, der vil være vågen sammen med mig en nat. Jeg vil gerne prøve det, når jeg går ned igen. Ja det er frygteligt at tænke på den sætning "når jeg går ned igen". Jeg kan slet ikke overskue mit liv med de nedture. Jeg synes, de er så lidelsesfulde, så jeg frygter dem meget.
Jeg har en af dagene læst i Bibelen i Salme 22: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Jeg synes ind imellem, at jeg er totalt forladt af Gud. Men glimtvis er han der dog. Det blev til en lang mail. Håber, at du kan holde ud i lidelsen sammen med mig.
Knus Bente
Gå til næste kapitel |