VELKOMMEN

På denne side kan du læse i min dagbog, som handler om at leve med depression og angst.

Den er skrevet for at hjælpe dig, som kæmper med de samme problemer.

Bente Petersen

Dagbog

Kapitel 1

Fire døgn i sengen Vintergækken Selvmordstanker Nattevågen

Kapitel 2

Psykiater
Ny medicin
Lysskærm

Kapitel 3

Træthed

To trætte øjne

Morgenbordet

Mørkets dal

Kapitel 4

En rose midt i smerten

Fjorten skjorter

En glad dag

Motion

Kapitel 5

Det går op og ned

Hvordan kan jeg?

Døden nær

En bedring

Sorgen

Livet i en tåge

Kapitel 6

Psykologisk samtale

Forårssolen

Et skænderi

Kapitel 7

Ud at rejse

Omkring et bord

Træt

Tilbagefald

Kapitel 8

På VUC

Tomhed

Mail til en veninde

Kapitel 9

Sådan er det gået

Kapitel 9

Sådan er det gået

Hvordan er det gået mig i livet efter det sidste indlæg i dagbogen?

Det var først da jeg var 30 år, at det blev erkendt, at jeg led af tilbagevendende depressioner. Erkendelsen kom, efter at jeg havde en depression og blev indlagt. Det var lige efter at vi var kommet hjem fra Grønland i 1988. Dengang fik jeg antidepressiv medicin og samtaler. Dette hjalp mig i 15 år, hvorefter jeg fik en ny depression på grund af overbelastning. Det skyldtes, at jeg stod i spidsen for oprettelse af et bofælleskab for unge med Aspergers syndrom.

Efter de 15 år har jeg haft flere depressioner. Men jeg har også haft det rigtigt godt ind imellem. Jeg skal bare passe meget på mig selv, så jeg ikke bliver overbelastet. Jeg skal sove mere end folk flest. Jeg holder mig meget oppe ved at tale med min mand. Han har holdt fast i mig under alle mine nedture. Han har været til uvurderlig støtte. Desuden har jeg fået rigtig mange veninder. De har støttet mig. Men samtidig har vi det også sjovt sammen. Jeg har fået nye venner i voksen alder; ikke blot dem fra dengang jeg var barn og ung.

Jeg har fungeret som sygeplejerske i 20 år. Dog afbrudt af depressioner og angst. Efter de mange depressioner fik jeg pension i 2003.

Hvordan er min hverdag nu? Nogle morgener har jeg lidt svært ved at stå op af sengen. Jeg kan i perioder være meget glad. Jeg har meget med veninder at gøre. Jeg går til undervisning på VUC. Maler og passer hus. Jeg arbejder blandt nydanskere ud fra vores missionshus. Jeg har fået gode venner der.

Jeg er en personlig kristen. Det betyder rigtig meget for mig. Det har altid holdt mig meget oppe. Jeg kan få forståelse og trøst ved at tale med Gud. Jeg har altid læst meget i Bibelen, især i Salmernes bog. Her skrives der om de forpinte tanker og om glæden i Gud og i Kristus.

Jeg har i mange perioder ikke kunnet mærke Guds nærvær. Jeg har bedt til ham og mine bønner føltes kun at nå til loftet. I de perioder, hvor jeg har haft de værste selvmordstanker, har jeg ønsket at blive så "skør" i hovedet at jeg ikke kunne sanse, hvad jeg gjorde. Så ville jeg jo kunne begå selvmord og samtidig få tilgivelse af Gud for det. Men Gud har bevaret mig igennem det alt sammen.

Jeg fik på en eller anden måde nyt håb ved blandt andet at læse følgende:

Bøn om styrke til at holde ud
Herre, mørket fylder døgnene skånselsløst, time efter time.
En tung tid må vi igennem for at modnes.

Hjælp os at holde ud til slaget er ovre. Amen.
Ukendt forfatter

Du er hos mig
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
Salme 23 vers 4

Jeg vil sige, at jeg har et noget hårdt liv, men også et rigtig godt liv. Jeg er glad for at komme ud af depressionerne, altså hvor jeg har skullet indlægges.

Mit råd er: "Fat mod, du får det godt igen".

Indholdet på denne hjemmeside må kun anvendes efter aftale med Bente Petersen.